Eventyr, fortælling og tegning er en stor del af skolebørns kultur. I institutionerne har børnene lært klassiske eventyr at kende, de har udviklet deres tegne-kompetencer og været i kontakt med mange forskellige illustrationer, som de har lært at forstå som et sprog i sig selv.
De første skoleår er et kritisk tidspunkt for både børns forhold til litteratur og illustration. At lære børn at læse er en af skolens primære missioner, og derfor er pædagoger, lærere og forældre meget fokuserede på, at støtte børnenes interesse for litteratur. Tegning bliver samtidig mindre vigtig, og nærmest ”ghettoiseres” til billedkunsttimerne.
Vi har udviklet en aktivitet som kunne svare på denne problematik.

Aktiviteten
Vores aktivitet handler om, at øve børn i at udføre litterær kritik. Vi starter med, at læse historien om Guldlok højt. Efter historien er læst til, viser vi dem forskellige tegninger, som giver forskellige fortolkninger af det gode gamle eventyr, som de kender.
Tegninger fungerer som spørgsmål til historien: Hvad hvis Guldlok var punker? Hvad hvis hun var en rig lille pige? Eller en fattig én? Hvad hvis hun var en gravemaskine?
Tegningernes mission er at aktivere børnenes refleksion omkring historien. Refleksioner som pædagoger vil kunne orientere i en fælles diskussion (medbestemmelse og oplevelsesorientering). Efter diskussionen om tegningerne, fortæller vi et nyt eventyr, eksempelvis Askepot. Børnene får de forskellige Guldlok tegninger, i mindre grupper. Børnene får nu til opgave at illustrere den nye historie med det samme twist, som den tegning de har fået (Askepots historie ¬+ Punk Guldlok tegning = Punk Askepot).
Vi slutter af med en fælles diskussion omkring børnenes tegninger og hvordan, de ændrer på den historie de har fået.

Mål
Udover at støtte børnenes interesse i, og kompetencer for at forstå litteratur (at fortolke en historie) og tegning (at tegne en idé) er aktiviteten et redskab til at støtte børnenes kritiske evner. I vores moderne samfund bombarderes børn af historier på fjernsyn, nettet, bøger. Derfor skal vores børn lære at analysere og forstå intentioner og de skal kunne vurdere, at beskeder bag historier er perspektivistiske. Øvelsen kan støtte børnenes forståelser af historier som relative, og billeder som magtfulde, og gennem øvelsen kan vi som pædagoger støtte dem i at øve forståelsen og arbejdet med begge.
CPF16o-KU19F
CPF16o-KU19F
CPF16o-KU19F