Emne: Bæredygtighed gennem anvendelse affald som ressource
Vi har haft valgfaget; “Natur og Udeliv” som vores overordnede tema. Igennem forløbet har vi fået kendskab til forskellige slags begreber, temaer, aktiviteter og været på ture. Udflugterne har b.la. været til Naturcenter Amager Strand og i en skolehave, hvor man har haft fokus på en science didaktisk tankegang, hvor man gerne vil formidle naturbegrebet ind i den pædagogiske praksis. Forløbet har også haft fokus på bæredygtighed, og hvad man i fællesskab i befolkningen kan gøre, for at passe på naturens fremtid, så den er til glæde og inspiration for kommende generationer.
Vores gruppe har været inspireret af, når man individuelt får lov til at danne sin egen naturopfattelse, og får mulighed for at få sin egen indlevelse samt det at sanse naturen. Vores kreative del af aktiviteten er baseret på en skralde jagt, hvor vi har indsamlet noget affald på forhånd, og smidt affaldet rundt omkring på institutionens legeplads. Dernæst skal børnene rundt på legepladsen for at finde skrald. Vi har med vores didaktiske refleksioner valgt at aktiviteten har fokus på bæredygtighed med en førskolegruppe fra alderen 4-6 år. Udover at have fokus på bæredygtighed, vil vi med vores valgte aktivitet, også forsøge at få børnene til at danne en forståelse for naturen mere overordnet set. Dette kan f.eks. være hvilke ting der nedbrydes og hvilke ting der er ikke-nedbrydelige. Vi vil i fællesskab kigge på og undersøge, hvordan affaldsprodukter kan påvirke naturen og om det kan genbruges på en kreativ måde.
Inspireret af Ulla Fischer og Bent Madsen vil vi have fokus på tre opmærksomhedsfaser:
- Oplevelsesfasen
- Undersøgelsesfasen
- Refleksionsfasen
Oplevelsesfasen kommer til udtryk når børnene først starter med at danne sig et indtryk og en nysgerrighed for emnet bæredygtig, og hvilke erfaringer de har omkring emnet. Oplevelsen kommer til udtryk, når børnene skal indsamle skrald og efterfølgende undersøge hvad det kan bruges til. Børnenes nysgerrighed er grundlaget for næste fase, undersøgelsesfasen. Her kan vi som pædagoger være nysgerrige sammen med barnet på det de ser, stille spørgsmål og vise interesse for de nye produkter der skabes. Denne proces skaber grundlaget for refleksion hvor barnet som en demokratisk borger, kan få lov til at ytre sig omkring det aktivitetsforløb de har været igennem, og reflekteres over produktet de har skabt af genbrugsmaterialer, som forinden bare skulle være smidt ud.
Aktiviteten vil tage udgangspunkt i, at vi som igangsættere går forrest og inspirerer børnene og fortæller dem om konsekvenserne og mulighederne for genanvendelse af affald. Dernæst vil vi efterhånden træde i baggrunden og lade børnenes nysgerrighed, undren og interesse spille ind. Når børnene efterfølgende skal forsøge at lave materialer ud af det fundne, er vi som pædagoger igen i en observerende, men også hjælpende rolle.
Vores aktivitet tager udgangspunkt i den didaktiske SMTTE-model, som vi har brugt for at overskueliggøre processen og som en hjælp til at arbejde systematisk med aktiviteten og evaluere løbende.
Rammerne for vores aktivitet har været begrænsede af det forholdsvise korte tidsrum vi har haft til rådighed af 2-3 gange à ca. 2 timer. Det korte tidsforløb har gjort at vi har undladt at tage både børn og medstuderende med ud for at samle affald i naturen og i stedet selv medbragt det. Vi har på forhånd en baggrundsviden om, at børnene har prøvet at samle skrald med stuens pædagog og været med ude i skovbørnehaven, som ligger ude i Lynge op til flere gange. Sanni Maria P. Korsgaard som er pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi forklarer, at man som pædagogisk udøver skal turde at være en reflekterende praktiker, der tør at se indad (P.Korsgaard, 2018). Ifølge den styrkede læreplan skal den pædagogiske udøver b.la. sammen med sine kollegaer og leder er i stand til at finde de bedst mulige betingelser for det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Vores viden om børnenes forståelse for bæredygtighed og at vi har haft en dialog med stuens pædagog om vores aktivitet har gjort, at vi har prøvet at skabe en god pædagogisk kvalitet for vores lille projektforløb og dermed prøvet at være de bedst mulige reflekterende praktikere.
Ved aktiviteten i institutionen lavede vi en skattejagt med affald på legepladsen og her på seminardagen fordeler vi det medbragte affald i lokalet. Ved et længere forløb ville vi f.eks. kunne indsamle både affald og organisk materiale i naturen til det kreative produkt. I et længere forløb ville vi også forsøge at arrangere besøg på f.eks. forbrændingsanstalt og genbrugsplads, for at tydeliggøre at det er et meningsfuld forløb at indsamle, genbruge og sortere affald for børnene og at resten af samfundet arbejder med bæredygtighed.
Udarbejdet af:
Gruppe 2:
Joakim Pieper Møller (paed175267)
Jeppe Nielsen (paed175170)
Nicklas Andersen (paed175721]
Margrethe Olsen (paed175254)
Hold: puce17-nu01
Litteraturliste:
P.Korsgaard, S. M. (2018). Et bredt læringsbegreb, hvor barnet er deltager. I S. M. P.Korsgaard, Sæt Spor – Natur, udeliv og Science i børnehøjde (s. 21-36). Frederikshavn: Dafolo.
U.Fischer og B Madsen (2013) Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle I: Se her! Nota.
puce17-nu01
puce17-nu01
puce17-nu01
puce17-nu01
puce17-nu01
puce17-nu01
puce17-nu01