Forhindrings rum

Vi har valgt at tage udgangspunkt i dagtilbud 0-6 år, med fokus på børnehavebørn, hvor vi har udarbejde et forhindrings rum, som tilpasses den enkelte målgruppe på omkring 10-12 børn.

Didaktisk bruger vi aktivitetshjulet, da den giver mulighed for variation af ændringer i alle elementerne. (Jensen, Munk & Bertelsen, 2011, s. 26) Aktiviteten kan også sættes ind i SMTTE-modellen og være et hjælperedskab for pædagogen til at tydeliggøre sin didaktik og synliggøre sit arbejde med målsætninger. (Ankerstjerne, 2014, s. 128-129) Målet med aktiviteten er, at styrke det enkelte barns kropsbevidsthed samt grov motoriske færdigheder gennem sanseintegrationen. For at opnå det ønskede mål vil vi opsætte redskaber, der er tilpasset målgruppens kompetencer, men samtidig udfordrer barnets zone for nærmeste udvikling.

I forhindringsrummet vil vi bruge redskaber til at sanseintegrere og styrke målgruppens motorik. Sanseintegration handler om, hvordan vi bruger flere forskellige sanser til at agere kropsligt, ved at vi hele tiden sorterer forskellige input, fra den verden vi er. Vi vælger at målgruppen skal igennem forskellige udfordringer, for at skabe kombinationer af de forskellige sanser. Her vælger vi at bruge trampoliner, motorikplader, ramper, balancebomme, madrasser, store puder og reb. Vi har valgt disse redskaber, for at der skal opstå en sanseintegration. Her skal nær- og fjernsanserne kombineres med hinanden. Nærsanserne er følesansen, ligevægtssansen og muskel-led-sansen, da de registrerer sanseindtryk fra kroppen og fra omgivelserne. Tilsammen giver de tre sanser barnet en indre fornemmelse af sin egen krop, dens bevægelser og hvor det befinder sig. Fjernsanserne er synssansen og høresansen. Sanserne giver informationer om hvor tingene kommer fra, hvor de befinder sig og hvordan de ser ud. (Andersen & Brøndsted, 2011, s. 177-181)

Når målgruppen f.eks. kommer til en udfordring, hvor de skal kravle under eller over en forhindring, bliver barnet opmærksom på sine kropsbevægelser og får derigennem dannet kropslige erfaringer. Når det enkelte barn opnår disse erfaringer, indgår det i en kropslig dannelsesproces med æstetiske læreprocesser. Barnet opnår herved at tolke og kunne udtrykke sine egne kropslige erfaringer, som føre til kropsbevidsthed. Når der sættes fokus på kropsbevidstheden, trænes sanser ved inde og yde bevægelser. (Rønholt, 2008, s. 172-181)

Ena Kamic, Mejse Novak, Sabrina Kaarsberg og Freja Larsen
CPF16o-SB15
Gruppe 2
CPF16o-SB15