Mål og rammer 

Vores aktivitet er stopdans med forskellige øvelser. En af os styrer musikken og når musikken stopper skal børnene gør det samme som ” vi voksne” illustrerer for dem. Det kan være at stå på et ben, hold hænderne over hovedet.

Vores målgruppe er 4-6 klasse. Vi introducerede til aktiviteten efter aftensspisningen. Vi blev nødt til at samle de børn som ønskede at være med i fodboldbanen da salen var under renovering og derfor var det ikke muligt at benytte salen. Vi sørgede for at der både var musik og lys i banen da det var mørkt.

Vi ændrede undervejs aktiviteten hvor vi fik nogle af børnene til at være dommer så de også følte de havde en medbestemmelse. Vi fik en ekstra hånd fra en af pædagogerne. Imens var en af os rundt for at sørge for at alle som havde lyst til at deltage fik mulighed for det.

Når man var ”død” så var man en dommer så man ikke skulle sidde og kede sig.

Målet er at motivere til bevægelse, til at løsne dynamikker op og åbne op for nye positioner.

Målet er også at alle skal føle at de kan byde ind med noget, blive hørt og set.   Vores kropslige aktivitet, understøtter de emotionelle, sociale, sansemotoriske – og kognitive aspekter. Aktiviteten understøtter at man laver noget i fællesskab men også at man i nogle af øvelserne skal finde sammen som et par så der er klart også noget socialt samspil. Det er en aktivitet der giver en god stemning og at man kan grine sammen.

 

Didaktiske overvejelser

Aktiviteten er skabt ud fra en naturvidenskabelig sundheds perspektiv, samt et socialt relationelt perspektiv.

Sundhedsperspektivet kommer til udtryk ved at børnenes motorik udfordres, samt at der er bevægelse i form af englehop, armbøjninger osv. Der er også socialt samspil da det er en aktivitet i fællesskab men den den indeholder også samarbejde. Derfor har vi valgt at kigge på Mosers blomst men vi vil også gerne uddybe til vores workshop ”bevægelsesglæde” model som også understøtter det.

Aktiviteten lægger op til at bryde grænser det er her at nogle af de ”generte” børn ” også har mulighed for at deltage uden at tænke på at man kan se lidt fjollet ud når man danser. Det giver en vis form for tryghed, at vi som voksne selv var med og udstillede os selv som ” klovne ”.

Vores rolle som de ” voksne” var at være tydelig med rammerne for aktiviteten og hvilke regler som gør sig gældende. De voksne spillede ”klovne”

Når børnene er fysisk i kontakt med hinanden, er muligheden for anerkendelse større om dermed mindre risiko for udførelse af mobning. Dette er bevidst med nogle bestemte spin de skulle lave hvor det også lærer børnene at sætte grænser, hvis de f.eks. ikke har lyst til at give et kram til en af børnene eller komme i for tæt berøring som f.eks. i skal holde i hånd når musikken stopper, i skal kunne løbe rundt i hånd uden at give slip osv. Dette er også med til at få børnene til netop også at mærke efter og sætte en grænse. Det var tydeligt at de børn som normalt er meget tilbageholdene og generte var faktisk nogle af de børn som var deltagende. Man kan hive andre teorier ind og argumenter ud fra det.

 

 

Sundhed og bevægelse – Alaa, Malik & Hanan
puce20-sb04
puce20-sb04
puce20-sb04