I forbindelse med vores VK forløb, har vi udarbejdet en aktivitet til en specialklasse bestående af 8 elever med sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Vi har anvendt Stig Broströms didaktiske model til at tilrettelægge og udvikle vores aktivitet. Formålet med aktiviteten knytter sig til det rekreative natursyn, hvor deltagerne udvikles gennem afslapning og oplevelser med naturen. I dette tilfælde havde vi fokus på, at arbejde med koncentration, fordybelse og kreativitet. Vi brugte naturen som ramme og aktiviteten var tilrettelagt således, at deltagerne skulle finde en naturgenstand, som de dernæst skulle bruge som inspiration til en tegning.
Vores didaktiske overvejelser omkring brugen af naturen som ramme var dels at plante et frø for øget livskvalitet gennem naturoplevelser – at skabe basis for yderligere undren og glæde ved oplevelser knyttet til naturen og samtidigt udvikle målgruppens naturbevidsthed og generelle natur-dannelse. Dette kunne ske gennem en dialog omkring hvilke genstande deltagerne havde fundet, hvilket kunne skabe bevidsthed omkring emner som biodiversitet, miljøproblemer (hvis deltagerne finder skrald) etc.
Der findes flere argumenter for brug af naturen som læringsrum for vores målgruppe. Laumann & Stormark (1999), peger på, at hvilepulsen typisk sænkes i naturen, ligesom Hull & Michael (1992), har påvist, at ophold i naturen giver langt mere stressreduktion end ophold i f.eks. hjemmet. Dette må dog ikke forstås som en endegyldig sandhed, hvilket vi kommer tilbage til senere.
I dette forløb har vi været inspireret af Rachel- og Stephens Kaplans teori kaldet Attention Restoration Theory (ART), der handler om at hvile opmærksomheden med henblik på at fremme den enkeltes koncentration. I teorien belyses forskellige former for opmærksomhed: den fokuserede og den ubesværede. Den sidstnævnte ses som en hviletilstand der genopretter koncentration, giver hjernen en pause, og modvirker stress og depression (Kaplan & Kaplan, 1989). Vi prøvede forskellige ting af for at opnå den ubesværede opmærksomhed. Heraf en stille melodisk melodi, at agere som vejledere i den kreative proces hvis nogen havde det svært i dette- og at slutresultatet ikke var det der var vægt på.
For at få den bedst mulige oplevelse omkring det at fordybe sig, er flowtilstanden et mål. Flow kan defineres som en tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på individets opmærksomhed og giver en fornemmelse af ikke at være anstrengt men også fornemmelsen af at kunne tage styringen. Oplevelsen er ofte forbundet med at glemme tid og sted og med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke.
For mange kan naturen give et pusterum samt være kilde til inspiration i det æstetiske- samt sanselige arbejde, men for nogle er naturen ikke nødvendigvis en hjælp, hvilket også er vigtigt at huske på, som pædagog, fordi naturen ikke nødvendigvis har en afslappende og inspirerende effekt på alle.
Evaluering
Vi blev fra starten gjort opmærksomme på at tydelighed og forudsigelighed var vigtige elementer i forhold til at arbejde med denne gruppe, grundet deres sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Undervejs i aktiviteten observerede vi, at nogle havde svært ved at koncentrere sig, dels fordi vi var udenfor og dels fordi vi havde musik i baggrunden. Nogle af brugerne følte at ‘de forsvandt’, altså at de var i stand til at fordybe sig og dermed glemme tid og sted, hvor andre ikke opnåede dette, men var bekymrede over hvordan deres tegning så ud. De unges underviser evaluerede vores forløb og sagde således:
“Eleverne er meget konkret tænkende, så fantasi og kreativitet er ofte en stopklods. De tegner hvad de ser. I kunne have gjort mere ud af at sige at de godt kunne tegne direkte efter. Det man har i hovedet, stemmer ikke nødvendigvis overens med det der er på papiret, hvilket kan være frustrerende. Hav en masse eksempler med. Klæd dem bedre på, fordi situationen i sig selv er lidt utryg for dem. I kunne have nogle naturgenstande med og vise dem inden, at man kan tegne rundt om og give genstandene ører. En af deres kerne vanskeligheder er det med kreativitet.
Aleksandra Hillerup (paed175253), Frederik Palsteen (paed185198), Mads Rasmussen (paed185578), Mikkel Christensen (paed180059)
Litteratur
Hull & Michael. (1992): Regulating mood through urban park experiences. Environment and Behavior
Kaplan, R. & Kaplan S. (1989): The experience of nature: A psychological perspective. Cambridge University Press.
Laumann & Stormark, interview i Aftenposten, Norge, 19/1-1999).
puce18-nu03