Hvem er vi, og hvem er de?
Vi er Amalie, Jakob, Jeff og Lukas som er pædagogstuderende, og vi er i gang med et valgfag “Social innovation og Entreprenørskab”, hvor vi skal lære at skabe social værdi for mennesker gennem innovative og entreprenørielle tiltag i pædagogisk praksis.
Værestedet Muhabet rummer udsatte borgere, primært med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Disse borgere har psykiske lidelser pga. deres fortid, så Muhabets formål er at danne en tryg ramme for dem, og fungere som et frirum for den daglige ensomhed og fra de traumer man har oplevet.
I forbindelse med vores valgfag skal vi studerende i et samarbejde med Muhabets ledelse og medarbejdere udforme et projekt som skaber social værdi for borgerne i Muhabet.
Vores vigtigste anvendte teknikker, faglige kernebegreber og didaktiske pointer
Prejekt: Processen i vores samarbejde med Muhabet kan deles op i hhv. prejekt-fase og projekt-fase. Prejekt-fasen finder sted i tiden, inden ideen har taget endelig form. Det er her vi lærer vores målgruppe og samarbejdspartnere at kende. I begyndelsen af prejekt-processen blev det tydeligt, at vi alle ønskede at benytte os af “Effectuation logikken” (Kirketerp, 2011). Således at vi ikke satte os fast på et specifik mål.
Prejekt-processen har båret præg af vores tilgang til gæsterne på Muhabet og selve stedet. En af de didaktiske overvejelser vi gjorde os var således, hvordan vi ville møde gæsterne. Gæsterne på Muhabet er udsatte borgere med diverse former for psykiske udfordringer, og størstedelen har anden etnisk baggrund end dansk. Denne målgruppe er dobbelt stigmatiseret qua deres etniske ophav, samt de forskellige “labels” de bærer med sig; “flygtning, psykisk syg etc.”. Vi ønskede derfor at møde gæsterne ud fra det Bent Madsen kalder “det normative perspektiv” (Madsen, 1996, s. 31). Dette for at møde gæsterne uden forudindtagethed.
Gennem observationer, så vi at Muhabet var ærekært for gæsterne. Gæsterne så yderligere Muhabet som deres andet hjem og som deres forlængede familie. Vi så dette I alt fra måden man hilste på hinanden, til peer-to-peer pædagogikken. Vores overvejelse gik på, at vi skulle blive en del af den familie.
Projekt:
Vi har planlagt et event, hvor vi sammen med Muhabets gæster har bygget en sæbekassebil til en oprydnings-stafet, vi har sørget for livemusik, mad og drikke, og skabt samarbejder med lokale aktører.
I forbindelse med projektet gjorde vi os flere overvejelser om hvordan vi motiverede gæsterne til at deltage i projektet. I forhold til sæbekassebilen valgte vi at tage udgangspunkt i Basil Bernsteins læringsrum, der tager udgangspunkt i hvilken rolle vi som pædagoger indtager. Vi konkluderede at “Mesteren”, der kendetegnes ved at gå foran og “vise vejen”, var mest hensigtsmæssig, da vi ønskede at deltagelsen skulle forekomme organisk og naturlig. På denne måde kunne vi sikre os, at motivationen for deltagelse udelukkende havde sit fundament i borgernes egen nysgerrighed og lyst.
Vi valgte at fokusere på et socialøkonomisk aspekt, der inkluderede så mange lokale aktører omkring Muhabet som muligt, således at projektets hovedsagelige formål ikke handlede om skraldeindsamling, men om at møde sine naboer og på den måde styrke fællesskabs-og ejerskabsfølelsen i lokalområdet,
De vigtige rammeforudsætninger for vores tiltag/aktivitet/proces
Undervejs i vores proces har vi haft flere vigtige rammeforudsætninger som vi har skulle tage stilling til. På Muhabet var der forbehold over for indretning og visuelle tiltag, og ønsker til bestemte æstetiske udtryk under begivenheden. Derudover var det vigtigt for dem at det var en fredag i tidsrummet kl. 13-17, da flest mulige gæster kunne deltage dér, grundet fredagsbønnens placering over middag. Yderligere passede det med, at vi kunne slutte ugen af med et kæmpe brag af et event.
Vi havde rammer fra KP, som vi skulle følge mht. proces-fremgang, del-mål og opgaver, og til os selv satte vi samtidig tidsrammer og forventningsafstemte ift. indsats. Slutvis var Corona-restriktionernes indvirkning på processen altafgørende, da de formede projektet og eventet betydeligt – både positivt og negativt – og i sidste ende medførte en aflysning af eventet.
Vores formidling af tiltaget, herunder hvordan det formidles til brugerne/faglige kolleger
Vi har fra begyndelsen samarbejdet tæt med Muhabets ledelse, og i en symbiose af vores mål og deres mål skabt projektet. Vi har formidlet egne idéer i møder med dem, og tydeligt inviteret dem til at byde ind med deres idéer. Vi har snakket med gæsterne på stedet og lyttet til deres ideer, som vi har inddraget i vores overvejelser om skabelsen af vores projekt, samt delt processen med dem.
Litteraturliste
Berstein, B. (2001). Pædagogisk, diskurs og magt. Akademisk forlag.
Esben Hulgård, M. J.-O. (2016). Samskabelse og socialt entreprenørskab. Hans Reitzels Forlag.
Goffman, E. (2009). Stigma: om afvigerens sociale identitet 2. udgave.
Kirketerp, A. (2011). Fortagsomhedsdidaktik – Skubmetoden. I A. Kirketerp, Fortagsomhedsdidaktik – Skubmetoden.
Madsen, B. (1996). Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er. . I B. Madsen, Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er!: debatoplæg om pædagogik og udviklingshæmmedes vilkår. Socialpædagogernes Landsforbund.
puce18-se02