Vær din egen medicin

Ordet medicin stammer oprindeligt fra latin og betyder at hele eller helbrede. Ordet har en lang historie bag sig og er blevet benyttet indenfor både åndelige traditioner såvel som det moderne sundhedssystem. Vi mener, at der er plads til det hele, og at det vigtigste er, at du tror på netop din medicin.

Vær din egen medicin tilbyder et transformerende 5 dages ophold, som byder på en rejse ind til sindet, ud i naturen og ind i sociale fællesskaber. Vi benytter os af en blanding af Shamanic Breathwork, naturtraditioner, musik, samarbejdsøvelser og kropsbevidsthed og er henvendt mennesker, der har været i kriminalitet og som ønsker at skabe forandring i deres liv.

Vi har fokus på at skabe et holistisk tilbud med et socialpædagogisk fundament. Vi bygger på en pædagogisk filosofi om, at det enkelte individ har nøglen til sit eget liv og dermed skal være sin egen forandringsagent. Vores rolle er at skabe rammerne og støtte deltagerne igennem processen. Vi håber derudover at mange deltagere på sigt fortsætter i netværket og ønsker at deltage i fremtidige forløb som assistenter eller hjælpere på anden vis. 
puce21-se01