Vi har valgt at undersøge vandpibekulteren. Vores fokus er at undersøge om der hersker en bestemt kultur med et andet kvindesyn og en strukturel social kontrol.
Vi har oplevet igennem vores felt arbejde, at der altså findes en kultur der udskiller sig fra andre caféer.
Vores informanter, som indebærer en ejer af cafeen, udtrykker sig tvetydigt i sine udtalelser. Da vi havde styringen af interviewet var han mere bevidst om hvilke svar han gav. Da vi spurgte om hvilken målgruppe af gæster der kommer på cafeen, sagde han at der kom alle salgs målgrupper. Men når vi har snakket mere løst, og uden at optage, han har givet udtryk for at majoriteten er gæster er mænd med anden etnisk herkomst.
Vi har undervejs erfaret, at de unge mænd der besøger cafeen, ikke bryder sig om at deres kærester og søstre besøger cafeen. Dette bestyrker vores forståelse af den sociale kontrol og et andet kvindesyn der kan på cafeen. Vi har erfaret at vandpibecafeerne kan fungere lidt som en datingscene. Kvinder der søger mænd med anden etnisk herkomst, kommer her også for at møde mænd. Dette er umiddelbart den ene grund til, at de fleste mænd helst ikke vil se deres søstre og andre nære familier relationer på cafeen.
Vi har undersøgt, hvordan det kan være at vandpibecafeen har fået til indtog i Danmark. For 20 år siden blev den første vandpibecafe åbnet i Danmark, af en egyptisk kvinde. Siden hen er vandpibekulteren blev udbredt. Vores informanter fortæller, at grunden til udbredningen kan skyldes at der igennem musik, i sær rap, rappes meget om Hookah – som er et slang for vandpibe eller ’slappe af og hygge dig’.
Vi har kunne observere at der knytter sig en særlig majoritet til at benytte sig af vandpibecafeen, kan vi antage at der knytter sig en artefakt til den gældende målgruppe.
Vi har lavet en intervention. Et bryd på en norm. Vi havde en forforståelse af, at der ikke bliver serveret alkohol på vandpibecafeen, grundet hensynet der vises til majoriteten af gæster som er af muslimsk baggrund.
Vi kom ind i caféen, og henvendte os ved baren som er det første man som gæst ser når du kommer ind af døren. Udover os, var der en ung mand i slut 20’erne der sad med ryggen til os.
Ansat; ”Hvad kan jeg hjælpe jer med?”
Vi spørger; ”Har du øl?”
Her blev her et kort øjeblik stille. Den unge mand vender sig om for at kigge.
Ansat: ”Vi sælger ikke alkohol. Men vi har Somersby med 0% alkohol”.
Vi spørger; ”Hvorfor sælger i egentlig ikke alkohol?”
Den unge mand vender sig om på stolen, og fortæller, at det er fordi de ikke har bevillingen til at serverer alkohol.
Vi spørger senere i vores samtale, om det handler om at der alligevel ikke er profit på at sælge alkohol, da majoriteten ikke køber det. Dette vil han ikke helt afvise.
Natalie Almonte og Miyase Yildirim,
puce18-ki01
puce18-ki01